Eksistensforedrag med hospicesygeplejerske Pia Poulsen

Eksistensforedrag med hospicesygeplejerske Pia Poulsen

Eksistensforedrag med hospicesygeplejerske Pia Poulsen

# Nyheder - Visborg Kirke

Eksistensforedrag med hospicesygeplejerske Pia Poulsen

I rækken af eksistensforedrag om aktiv dødshjælp og en værdig død vil det næste lægge vægten på det sidste. Det bliver som vanligt i Visborg kirke, denne gang onsdag den 19. februar kl. 19.00 og med Pia Poulsen: Livet på hospice.

Pia Poulsen skriver om foredraget: Det at komme på hospice betyder ikke, at døden kommer i det øjeblik, man træder ind i vores hus. Vi har fokus på lindring og det at hjælpe det enkelte menneske – den døende og dennes pårørende – med at leve deres liv fuldt ud lige til det sidste. Det at kunne hjælpe, støtte og tage hånd om et andet menneske er kernen i vores pleje. Vi arbejder efter hospicefilosofien, hvor det er det enkelte menneske, der er i centrum lige til det sidste. Jeg arbejder ikke i dødens, men i livets hus.

Håber, DU har lyst til at komme og høre et meget livsbekræftende foredrag om livet på hospice som patient, pårørende og sygeplejerske. Jeg vil sætte fokus på, hvem kommer på hospice, og hvordan man henvises. Nogle af de områder, jeg kommer ind på, er: pårørende; livshistorien; modet; lindring og aktiv dødshjælp.

Pia Poulsen er sygeplejerske på Hospice Vangen i Nørresundby. Hun har arbejdet i dette regi de sidste 16 år og har de sidste tre år været i en projektstilling på halv tid, hvor fokus har været vidensdeling – undervisning og foredrag. Hun er meget aktiv omkring børn og unge, som kommer på hospice som pårørende, og er med i den gruppe, som arbejder specifikt med dette. Hun har meget fokus på det praktiske og kommunikationen – kontakten og relationen med patienter og pårørende.

Visborg menighedsråd er arrangør af foredraget. Det er gratis, og alle er hjerteligt velkomne. I pausen vil der være mulighed for forfriskninger.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed